2016

Januar

Max Bögl Hybridvindmølletårn nr. 1.000 og fundament nr. 1.000.
Max Bögl Wind AG fejrede udgangen af 2015 to fremragende bedrifter: for det første produktionen af Max Bögl hybridvindmølletårn nr. 1.000 og for det andet færdiggørelsen af fundament nr. 1.000 til Max Bögl hybridvindmølletårne for vores kunder.

 

Maj

Kontrakterne til verdens længste sænketunnel for biler og tog er underskrevet!
Den danske regering har i København underskrevet aftalen med Femern Link-Contractors Joint Venture om projektering og anlæg af verdens længste sænketunnel for biler og tog, den såkaldte Femern-forbindelse mellem Danmark og Tyskland. Konsortiet har vundet tre kontrakter. To kontrakter vedrører anlæg af tunnelen og en tunnelelement-fabrik, der skal fremstille de præfabrikerede tunnelelementer, samt en kontrakt på anlæg af portaler og ramper. De tre kontrakter har en samlet ordresum på € 3,4 Mrd. EUR (25,4 mia Kr.) Konsortiet består af: VINCI Construction Grands Projets, Per Aarsleff Holding, Solétanche-Bachy International., CFE., Wayss & Freytag Ingenieurbau, Firmengruppe Max Bögl, BAM Infra og BAM international. Den 18 km lange sænketunnel kommer til at forbinde Lolland med Schleswig-Holstein i Tyskland og vil være verdens længste sænketunnel for biler og tog. Forbindelsen forkorter transporttiden mellem den danske og tyske kyst til 10 minutter i bil og 7 minutter med tog i forhold til den eksisterende transporttid på en time med færge eller en køretur på 160 km gennem Sydjylland. Femernprojektet er et af de største infrastrukturprojekter i Europa. Projektet vil styrke handel og turisme i Nordeuropa.

 

Juli

Max Bögl Group vinder anden pladsen i Tekla BIM Awards med p-huset Car Park II i Sengenthal, Tyskland
Vinderne I dette års Trimble model konkurrence for Tyskland, Østrig og Schweiz er fundet. Priser for anvendelse af Building Information Modelling software (BIM) gik til GoEasy Leisure Centre i Siggenthal, Schweiz (Methabau), Car Park II i Sengenthal, Tyskland (Max Bögl Group) og Getzner Textil Weberei i Gera, Tyskland (Bau-Consult Hermsdorf). Vi vandt anden pladsen med projektet 'Nyt p-hus med 827 p-pladser i Sengenthal Tyskland'. Ud over Tekla Structures, anvendte vi også Trimble Field Link software sammen med Totalstation Trimble RTS773. Dette system gør det muligt at markere punkter fra BIM software på byggepladsen og samtidig kontrollere de faktiske punkter I Tekla Structures for at se eventuelle afvigelser. Der blev monteret i alt 936 færdigfabrikerede dele, anvendt 1.200 T beton til fundament og 15 T stål til tag- og søjlekonstruktioner. Takket være brugen af BIM var det muligt at montere de sidste dele to uger før aflevering. Hele projektet havde en byggetid på to måneder.