2011

Januar
Det kraftigste vindenergianlæg i Bayern bliver sat i drift ved Winnberg i Neumarkt kommune.
Samarbejdsprojektet med Windpower fra Regensburg er, med en samlet højde på 180, meter, det første 3 megawatt vindenergianlæg i Bayern. Med den gigantiske rotordiameter på 104 meter, høster "Repower 3.4 M" vind på 8.500 kvadratmeter, et område som er større end en fodboldbane. Anlægget genererer mere end en tredjedel af energiforbruget i hele Sengenthal kommune. Med højpræcisionsproduktion af beton- og stålsegmenter til hybridtårnene i støbeanlægget og stålkonstruktionen hos Max Bögl i Sengenthal, logistik og samling på stedet, samt projektudvikling foretaget af lokale virksomheder, genereres ca. 50% af den tilførte værdi i Bayern.


Februar
Spektakulær brokonstruktion i Sverige.
I forbindelse med udvidelsen af E4 fra Myre til Skönsberg, vil Sundsvallfjorden nær havnen af samme navn ved den Botniske bugt blive forsynet med en bro, som skal være færdig i 2014. Et joint venture PBM med deltagelse af Max Bögl gruppen fik kontrakten angående bygning af den 2,1 km lange stålbro. Arbejdet med dette ambitiøse byggeprojekt omkring 400 km nord for Stockholm begynder i marts 2011. Et yderligere teknisk højdepunkt er det omfattende fundamentarbejde til bropillerne i fjordområdet. Sundsvallbroens dobbelte kurve er en enorm udfordring for Max Bögls stålkonstruktører. Ikke en eneste krydssektion er lige som de andre, så hver enkelt stålkomponent skal fremstilles individuelt og med største præcision på hovedkvarteret i Sengenthal. Kilde: Den svenske transportadministration.


Juni
Giv plads til Kinas supertog mellem Beijing og Shanghai.
Verdens hurtigste togrute i drift. Den officielle indvielse af den længste og også hurtigste højhastighedsrute mellem Beijing og Shanghai fandt sted den 30. juni, 2011 – en dag før ceremonierne i forbindelse med kommunistpartiets 90 års jubilæum. Den 1.318 km lange højhastighedsrute mellem de to vigtigste metropoler er Kinas tredjestørste projekt efter de Olympiske lege i 2008 i Beijing og Expo 2010 i Shanghai. Mere end 220 milliarder yuan (omkring 24 milliarder euro) er blevet brugt på jernbanesporet, som halverer rejsetiden mellem hovedstaden og havnebyen i det østlige Kina fra de tidligere 10 timer til under 5 timer.


August
Murrtalviadukten nær Stuttgart er åben for trafik.
Giver plads til 22.000 biler om dagen: En ny tid for moderne broarkitektur er begyndt med den nye bygning af Murrtalviadukten i forbindelse med 4-spors udvidelsen af motorvej 14 mellem Backnang og Winnenden i Rems-Murr-distriktet. Mere end 2 år senere, i midten af august 2011, blev et af de mest interessante vejbygningsprojekter åbnet for trafik – under ledelse af regionsrådet i Stuttgart. Viadukten til 15 millioner euro over Murr dalen erstatter den eksisterende efterkrigskonstruktion, som stammer fra 1948/49 og var tæt på kapacitetsgrænsen – pga. Den voksende trafikbelastning og på trods af ombygningsarbejder.


August
Audi Dome – Münchens nye basketball tempel.
Med en 78:73 sejr over de tyrkiske mestre Fenerbahce Istanbul, flyttede basketball spillerne fra FC Bayern München ind i deres nye "dagligstue" i slutningen af september og gav Audi Dome med 6.000 tilskuere en flot premiere. Den er opført som multifunktionshal til afholdelse af basketball konkurrencerne ved sommerolympiaden i 1972, men Münchens legendariske Rudi-Sedlmayer hal blev omdannet til den nye Audi Dome med en byggeperiode på kun fem måneder. Som første skridt blev alle brandbeskyttelses- og sikkerhedssystemer, samt alle nødudgange opdaterede med sidste nye teknologi. Desuden blev alle mekaniske funktioner/bygningssystemer fuldstændigt moderniserede og tilpassede til de krævede retningslinjer ved begivenheder, og det samme skete på arbejdspladserne og installationerne til presse og TV.


September
Første uddannelsesdag hos Max Bögl.
På uddannelsesdagen er der et særlig job-tjek på programmet, som alt efter de unge menneskers præferencer foreslår forskellige erhverv, som kræver uddannelse/læreplads hos Max Bögl. Jobtjek hjælper dem med at finde ud af, hvilke muligheder de har. Herefter kunne de interesserede teenagere møde mestre og især lærlinge på den pågældende erhvervsstand. Der var opstillet en videoboks til dem, der tog en hurtig beslutning, og den blev brugt meget aktivt. "Vi har taget en bevidst beslutning om, at vi ikke kun vil vise de forskellige erhverv i teorien, men også i det virkelige liv på denne uddannelsesdag", forklarede Martina Bögl, chef for personaleudvikling. Det omfattende program bestod ikke kun af teoretiske foredrag, der var også mange mulighed for at opleve fagene i praksis: De unge mennesker kunne prøve at køre en lastbil, styre en gravemaskine eller svejse stål. Drengene og pigerne var meget fascinerede. "Vi har aldrig før fået så mange overbevisende ansøgninger som i år", sagde en glad Martina Bögl.


September
Bygning af moderne sportsanlæg i Polen og Rumænien.
Euro 2012 Stadion i Wroclaw – Polens nyeste generation af stadioner Stadion Miejski i Wroclaw: Europas nyeste stadion og et af de fire spillesteder til UEFA Europamesterskabet i fodbold i 2012. Det gør indtryk med dets multifunktionalitet, den kreative og tekniske kompetence samt maksimal komfort og sikkerhed. Det er tegnet af arkitektfirmaet JSK Architekten, fra Düsseldorf, som en klassisk enkelt-tribune arena med et separat VIP boks område. Det nye hjem for første-division Slask Wroclaw blev bygget af Virksomhedsgruppen i samarbejde med Max Bögl Polska Sp. z.o.o. på under 3 år. Siden indvielsen den 10.september 2011 med sværvægtsboksekampen mellem Vitali Klitschko og Tomasz Adamek, har dette stadion, med kapacitet til 43.000 tilskuere, været en del af den nye generation af stadioner, som gør fodbold til en attraktiv live-oplevelse.

 

September
National Stadion i Bukarest – en sydende heksekedel med 55.000 tilskuere.
Med komfortable VIP og business bokse, restauranter, konferencelokaler og underjordisk parkering, repræsenterer “Stadionul National Arena” i Bukarest endnu en arkitektonisk milepæl for bygningen af europæiske sportsfaciliteter. Dette nationalstadion, med kapacitet til 55.000 tilskuere, er opkaldt efter diskoskaster og vinder af guldmedaljen, Lia Manoliu, som døde i 1998. Det erstatter det tidligere stadion, som blev bygget i 1953 uden nogen overdækning overhovedet. Dette stadion blev revet ned i 2008. Indvielsen fandt sted den 6. september 2011 med en kvalifikationskamp til Euro 2012 mellem Rumænien og den anden favorit, Frankrig. De efterfølgende kampe vil finde sted på det rumænske stadion i verdensklasse: Landsholdets internationale kampe, de årlige finaler i cup og supercup i maj 2012 og finalen i UEFA Europaligaen.


Oktober
Åbning af det nye HDI-Gerling hovedkontor.
Efter den sidste etape efter færdiggørelsen af den nye Talanx bygning, vil omkring 1.850 ansatte flytte ind i kontorerne i Lahe distriktet i slutningen af oktober. De var tidligere fordelt mellem syv lokaliteter, men nu forenes arbejdsstyrken, efter fusioneringer, i denne moderne bygning til 180 millioner euro. Med seks lyse etager og underjordisk parkering står denne nye bygning af stål, beton og glas alene i al sin glans ved siden af det oprindelige hovedkvarter for forsikringsfirmaet HDI-Gerling, som hører til Talanx gruppen. I en byggeperiode på omkring 22 måneder leverer Max Bögl den første, nøglefærdige del af det repræsentative forsikringsdomicil i overensstemmelse med planerne fra arkitektfirmaet Ingenhoven i Düsseldorf. Centrum i kontorbygningen, med omkring 30.000 m² kontorplads i dets fingerformede kontorfløje, er et atrium. ”Receptionsområdet” er elegant dækket af et glaseret vaffelmønstret loft af stål og strækker sig i hele bygningens højde på 26 meter, og der er plads til 1.500 besøgende ved særlige begivenheder.


Oktober
Åbning af det offentlige bibliotek i Stuttgart.
Som den første offentlige bygning på den fremtidige "Mailänder Platz" åbnede det nye offentlige bibliotek dørene i slutningen af oktober 2011. I det nybyggede Europadistrikt præsenterer Stuttgarts imponerende kulturtempel sig for den besøgende, som et attraktivt mødested for kultur, læsning og viden – med omkring 500.000 bøger, film, kunstværker og elektroniske medier på alle europæiske sprog. Den unikke og imponerende atmosfære i den kubeformede bygning skabes af den karakteristiske bygningsskal. Max Bögl fik opgaven med at udføre råhuset. Den udvendige facade, konstrueret som en dobbelt facade, hvor ydermuren består af glasmursten og den indre af synligt beton. På denne måde blev der skabt overdækkede gange på alle ni etager, som ikke kun går rundt om bygningen, men også lader lyset komme ind.


December
Åbning af Ratiopharm arena Ulm/Neu-Ulm.
Spadestikceremonien den 19.05.2010 var startskuddet for samarbejdsprojektet mellem Max Bögl gruppen med byerne Ulm og Neu-Ulm på det tidligere messeområde. Efter en byggeperiode på kun 19 måneder blev Ratiopharm arenaen officielt åbnet 09.12.2011. Denne weekend lokkede åbningsceremonien, den første hjemmekamp for Ratiopharm Ulm basketballholdet, samt en koncert med Howard Carpendale, mere end 11.000 mennesker ind i den nye multifunktionshal.